Renovering af BBS RS 3-delte splitfælge (Guide)

Her kan du oprette en tråd til dit Golf II projekt
mortenr
3. Gear
3. Gear
Posts:185
Joined:24. Apr 2003, 18:26
Renovering af BBS RS 3-delte splitfælge (Guide)

Post by mortenr » 3. Oct 2007, 22:29

Jeg har valgt lige at smide en lille guide om hvordan man KAN renovere sådan et sæt gamle fælge, jeg fralægger mig alt ansvar, og dette bør kun ses som en slags brugsanvisning. Da jeg selv stod og skulle lave sådan et sæt synes jeg nemlig at jeg godt kunne ha brugt lidt hjælp om hvorledes man arbejder med splitfælge, om det er 2 eller 3 delte.

So here it goes, håber det kan bruges... og i er velkomne til at skrive:

Startede med at købe et sæt gamle fælge (tak til Karsten "VWFREAK" for hjælpen... fortryder sikkert den dag idag at han solgte dem videre til mig HEHE)
I mit tilfælde blev det et sæt BBS RS 047 7x15 ET 38 som faktisk er mere sjældne end de populære RS 001. Forskellen på dem og mine er at mine er født med en ½ tomme kant, hvor RS001 er født med 1 tomme kant. Begge fælge er 7 tommer bredde samlet, så forskellen ligger i bagfælgen som også har en ½ tomme til forskel, - nå nok om det.

Sådan så de ud da de blev hentet: Rigtig tarvelige.. fik dem lige skyllet hurtig over med vand, men det hjalp ikke meget.

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 0271_l.jpg[/img]
[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 1058_l.jpg[/img]

Så blev den første skilt af, De kan skilles af med en 12-kantet 8'er top, samt en 12-kantet 10'er top.

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 0773_l.jpg[/img]

Jeg vaskede så fælgene godt og grundig af med fælgrens som tog det værste snavs, men der var stadig meget tilbage. Det hele skulle af, så de kunne få ny lak både bagfælg og stjerne. Så jeg vaskede dem af i saltsyre. Det lyder vildt, men det virker og tager ikke lakken. Men pas på tøjet og alt andet det kommer i nærheden af, og HUSK gummihandsker, åndedrætsværn eller stå udvendig med det... Det er SKRAPPE SAGER !!!!

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9157_l.jpg[/img]

Det gør man selvfølgelig med alle fælge, samt sørger for at de flader som var monteret med "lim" også bliver gjort ordentlig rene, evt. slibes de lidt med sandpapir.
Så valgte jeg så at male stjernen, bagfælg, og centerkapsel. Og polere møtrikken op.
Her er der så kommet dele fra tyskland. Jeg bestilte dem via www.iclair.de Der findes også www.felgenmann.de , www.ebay.de og sikkert andre steder.

Her: 2 stk. 1 tommer kanter, 2 stk. 2 tommer kanter, 120 forgyldte 12 kantet skruer, 120 møtrikker

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 7550_l.jpg[/img]

Så skal vi igang med at samle dem igen. Af værktøj skal der bruges:
- Skraldnøgle
- Momentnøgle
- 12 kantet 8'er top
- 6 kantet 10'er top
- fugepistol
- gummihammer, klods (til at banke delene sammen med)

Matrialer:

- Fugelim (jeg brugte noget lim fra würth, som skulle blive ved med at være elastisk og samtidig 100 % tæt)
- Locktide
- Sprit/rensebenzin

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9208_l.jpg[/img]

Vi starter med at gøre de flader rene som skal samles. De kan evt. lige slibes lidt med et stykke fint sandpapir, og så tørres af med rensebenzin. Det er vigtigt at delene er ordentlig rene for at limen kan binde ordentligt. Så ligges en TYND fuge på indvendig side af side af stjernen, og derefter på udvendig side. Altså på begge sider af hullerne til boltene. Vi bruger så bagfælgen til at ligge den på, så er det nemmere at styre.

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9209_l.jpg[/img]
[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9210_l.jpg[/img]

Så vendes stjernen rundt og trykkes på plads, her er det en MEGET god idé at bruge et par af de gamle bolte til at styre stjernen til med, så den kommer til at ligge 100% som den skal, for den er ikke nem at rette til når den er trykket på plads. Den bankes helt i bund med en klods og en hammer.

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9211_l.jpg[/img]
[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9212_l.jpg[/img]

Så skal forsiden af stjernen fuges. Her erfarede vi, at det er en god idé IKKE at ligge fugen på indvendig side, men istedet imellem bolt hullerne, så der ikke kommer fugemasse ud på de nye kanter når delene bliver skruet sammen. Så vi lagde en fuge imellem bolthullerne, og så på udvendig side. Igen skal fugen være ubrudt, så man er sikker på at den bliver helt tæt og luften ikke kan trænge igennem.
Igen er det også vigtigt at sørge for at delene er ordentlig rengjorte, så sørg for at affedte dem med rensebenzin eller sprit.

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9213_l.jpg[/img]
[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9214_l.jpg[/img]

Så skal vi ha kanten monteret. Og igen er det en god idé at bruge et par bolter til at styre kanten til, så den kommer til at ligge 100% som den skal. Herefter monteres alle bolterne i hullerne. Sp kan man også se om delene sidder som de skal inden man begynder at spænde det sammen [:)]

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9215_l.jpg[/img]
[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9216_l.jpg[/img]

Så skal samtlige møtrikker have loctide så fælgene ikke falder fra hindanden når man ræser afsted med 130 km/t på motorvejen
[:D] Herefter sættes de løst på.

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9217_l.jpg[/img]
[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9218_l.jpg[/img]
[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9219_l.jpg[/img]

Så skal alle boltene spændes med moment. Og her er det godt at være 2 en der kan holde møtrikken på bagsiden, og en til at håndtere momentnøglen. Det er rart at have begge hænder fri til at spænde bolten, det er sgu træls hvis den smutter og smadrer ens helt nye kanter.
Data for hvor meget boltene skal spændes er her til henholdsvis RS og RM modellen:

BBS RM bolt torque is 12-15 lb/ft
BBS RS bolt torque is 40 lb/ft

Og en omregningstabel findes her til Nm:

http://www.mr2ownersclub.com/converter.htm

O.B.S. !!!

Jeg har læst et sted, at hvis man bruger de gamle bolte igen, er der flere som har erfaret at bolthovederne er knækket. Så man kan så prøve at spænde dem mindre end det foreskrevne. Jeg vil nok anbefale at man køber nye bolte. Vi kunne se at delene først blev trukket ordentlig sammen da de fik det sidste ryk.

Vi startede med at spænde alle boltene med 20 Nm. De skal selvfølgelig spændes over kryds hele vejen igennem. Så når man starter med en bolt, så tager man bagefter den der sidder i modsatte (hjørne) og sådan bliver man ved indtil der ikke er flere.
herefter spændes de så med 55 Nm på samme måde, over kryds, indtil der ikke er flere.

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9220_l.jpg[/img]
[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9221_l.jpg[/img]

Så er det sådan set bare at forsætte på samme måde med de 3 resterende fælge. Vi var 2 til at samle mine. Det er rart at være 2 til at spænde dem sammen, da det er svært at holde møtrikken på bagsiden, samtidig med at der skal spændes 55 Nm på forsiden. Så jeg vil anbefale at man er to.
Jeg har ikke taget nogen billeder af da jeg polerede møtrikken op, men jeg startede med at tage lakken af dem med Nitro Mors (lakfjerner) så sad der noget på hver flade som Nitro morsen ikke kunne fjerne, så det måtte slibes af med sandpapir. Der brugte jeg korn 400, derefter korn 500, så vandslebet med korn 1200 og 1500, og derefter poleret op med Autosol.

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9222_l.jpg[/img]

Og med dæk på, monteret på bilen.

[img]http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb ... 9271_l.jpg[/img]


Håber det kunne bruges... Gerne ris og ros, eller andre idéer eller erfaringer.....[;)][:)] Og husk at dette er kun en hjælp, ikke nødvendigvis den eneste og rigtige måde at gøre det på.

[hr]MVH. Morten R (91'er Golf 1'er Cab mit BBS RS 047 felgen)

De gamle:
http://www.golf2.dk/index.php?action=bi ... il_id=1038 http://www.golf2.dk/index.php?action=bi ... &bil_id=25
Vinder af: Flotteste Golf 2 - Løkken Træf 2004

> Nu med spitzen klasse Golf I <

Rettet af - mortenr - den 4. Oct 2007 13:20:19

Christian M
Site Admin
Site Admin
Posts:6310
Joined:15. Jan 2005, 11:34
Location:Frederiks (Viborg Danmark)

Re: Renovering af BBS RS 3-delte splitfælge (Guide)

Post by Christian M » 4. Oct 2007, 07:33

ser jo godt ud he he har osse endelig fået bestil kanter til mine og har fået kapsler til dem osv så nu er de bare klar til renovering.... hvor meget moment spænder du bolte med?

jeg har regnet med og bruge flydende pakning til mine det røde stads der lugter af edike

[hr]2.1 GTI DOCH 16V
Den nye gulf vugn:
http://www.bilgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=100961

http://forums.vwvortex.com/zerothread?id=3385303
Luft i skærmkasserne er for tøser

mortenr
3. Gear
3. Gear
Posts:185
Joined:24. Apr 2003, 18:26

Re: Renovering af BBS RS 3-delte splitfælge (Guide)

Post by mortenr » 4. Oct 2007, 12:04

Jeg har spændt dem med 55 Nm, og det er nye bolter, har læst at man skal passe på med at spænde dem så meget hvis man bruger de gamle bolter, så knækker hovedet. Men har disse data:

BBS RM bolt torque is 12-15 lb/ft
BBS RS bolt torque is 40 lb/ft

Og her kan du regne om til Nm
http://www.mr2ownersclub.com/converter.htm

Det lyder vildt, men det er strækbolte så de kan holde til det, og vi spændte dem først til med 20 Nm, og der kunne man godt se at det slet ikke var nok, de blev først rigtig samlet da de fik det sidste.

[hr]MVH. Morten R (91'er Golf 1'er Cab mit BBS RS 047 felgen)

De gamle:
http://www.golf2.dk/index.php?action=bi ... il_id=1038 http://www.golf2.dk/index.php?action=bi ... &bil_id=25
Vinder af: Flotteste Golf 2 - Løkken Træf 2004

> Nu med spitzen klasse Golf I <

Bøg
Site Admin
Site Admin
Posts:4008
Joined:1. Jun 2004, 16:22

Re: Renovering af BBS RS 3-delte splitfælge (Guide)

Post by Bøg » 4. Oct 2007, 19:58

Ja det er helt fint med den guide, men hvorfor er fælgene ikke hjemme hos mig istedet for på den Hvide cab....hehe[:D]

[hr]/Kenneth P

Member of Bling Society

mortenr
3. Gear
3. Gear
Posts:185
Joined:24. Apr 2003, 18:26

Re: Renovering af BBS RS 3-delte splitfælge (Guide)

Post by mortenr » 5. Oct 2007, 10:33

he he [:)] Du har jo allerede fede fælge også ..... [;)]

[hr]MVH. Morten R (91'er Golf 1'er Cab mit BBS RS 047 felgen)

De gamle:
http://www.golf2.dk/index.php?action=bi ... il_id=1038 http://www.golf2.dk/index.php?action=bi ... &bil_id=25
Vinder af: Flotteste Golf 2 - Løkken Træf 2004

> Nu med spitzen klasse Golf I <

Bøg
Site Admin
Site Admin
Posts:4008
Joined:1. Jun 2004, 16:22

Re: Renovering af BBS RS 3-delte splitfælge (Guide)

Post by Bøg » 5. Oct 2007, 10:47

Ikke fede nok...[:D]

men det er dæleme nogle lækre fælge du har fået makket sammen...[:P]

[hr]/Kenneth P

Member of Bling Society

Rettet af - Bøg - den 5. Oct 2007 10:56:03

mortenr
3. Gear
3. Gear
Posts:185
Joined:24. Apr 2003, 18:26

Re: Renovering af BBS RS 3-delte splitfælge (Guide)

Post by mortenr » 5. Oct 2007, 16:06

Jotak, jeg er også helt godt tilfreds, synes de passer godt på bilen, og har også fået mange kommentarer for dem, det eneste jeg godt ville ha haft, var måske en ½ tomme bredere kanter på foran, de er sådan helt flade i bunden når det er 1 tommer, men det var ikke til at se før de kom. Men så var de også kommet udenfor skærmene, og så kan den ikke komme så langt ned som jeg gerne vil ha den skal.

[hr]MVH. Morten R (91'er Golf 1'er Cab mit BBS RS 047 felgen)

De gamle:
http://www.golf2.dk/index.php?action=bi ... il_id=1038 http://www.golf2.dk/index.php?action=bi ... &bil_id=25
Vinder af: Flotteste Golf 2 - Løkken Træf 2004

> Nu med spitzen klasse Golf I <

UdstyrsFreak
Site Admin
Site Admin
Posts:829
Joined:15. Sep 2003, 15:41

Re: Renovering af BBS RS 3-delte splitfælge (Guide)

Post by UdstyrsFreak » 7. Oct 2007, 12:20

Puha jeg kan kun sige jeg er dybt fasineret ! Virkelig nogle dejlige billeder af verdens flotteste retro fælg !

Respekt !

[hr]Mvh
Michael Hansen
Golf2.dk Webmaster
Mvh
Michael Hansen
Golf2.dk - Webmaster

mortenr
3. Gear
3. Gear
Posts:185
Joined:24. Apr 2003, 18:26

Re: Renovering af BBS RS 3-delte splitfælge (Guide)

Post by mortenr » 7. Oct 2007, 18:17

Tak michael... du må ha dig en gammel spand igen, så du kan få dig sådan et sæt [:D] Det er derfor jeg både har en ny og en gammel bil HEHE

[hr]MVH. Morten R (91'er Golf 1'er Cab mit BBS RS 047 felgen)

De gamle:
http://www.golf2.dk/index.php?action=bi ... il_id=1038 http://www.golf2.dk/index.php?action=bi ... &bil_id=25
Vinder af: Flotteste Golf 2 - Løkken Træf 2004

> Nu med spitzen klasse Golf I <

Slettet bruger

Re: Renovering af BBS RS 3-delte splitfælge (Guide)

Post by Slettet bruger » 13. Oct 2007, 20:31

Ja det sku lækre fælge morten kan du jo takke mig for..Hehe.
Men de sku blevet en tand lækre end da du hentede dem. Og ja ville da gerne have dem liggende i stuen sammen med mine porsche..[:D]

[hr]Member Of Bling Society..

Post Reply