Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner Dato og tid er 22. feb 2018, 18:52




Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
 Billigt alternativ til dyre chrompærer i blink 
Forfatter besked
Jeg havde købt nogle flotte krystal sideblink til min G2, men var lidt ked af, at man tydeligt kunne se den orange pære igennem glasset. Chrompærer koster jo en 70-80 kr. stykket, hvilket er lidt pebret - blinkene i sig selv er dyre nok.

I stedet gik jeg ind i en hobbyforretning (Panduro\'s, www.pandurohobby.dk for adresser) og købte en lille bøtte glas maling i sølv-metallic farve. Hvilken type du får, betyder jo ikke så meget, men min hedder \"Frostad Glaslack\" (svensk eller lign.), og har farvekoden 244361 Silver Metallic. Den kostede 38 kr., og så er der til alle de pærer, du nogensinde vil få brug for.

Jeg tog mine blink af, tog pæren ud, og herefter går det ud på at male det yderste af pæren med et godt lag maling, så der nærmest er en kapsel. Jeg satte tape (Scotch tape) omkring det nederste af pæren, så kun de øverste ca. 4mm ville få maling, den øverste runde del. Der skal jo også slippe noget lys ud :). Så malede jeg et godt lag med en lille pensel, så det dækkede, var jævnt, og så nogenlunde ud. Put nogle gode \"klatter\" maling på penslen, så det dækker godt. En pæres glas er meget \"glat\" og uden tekstur, så det er svært at få malingen jævn, men det betyder ikke noget, bare det dækker.

Herefter lader du pæren tørre i mindst en time eller to for at malingen kan sætte sig. Bruger man malingen rigtigt på glas skal det egentlig hærdes i ovn og alt sådan noget hobby-halløj, men det er jo kun en lille sjat maling på en pære, vi snakker om. Så tager du den dækkende tape af, og så burde du have en sølv-farvet \"kapsel\" af maling på spidsen din pære, nok til at man ikke kan se, at den er orange udefra. Det er ikke så flot som chrom, men det kan kun ses igennem blink-glasset på meget tæt hold, og hvis man ved det.

Ellers er mine krystal blink nu 99.9% orange-fri når man ser på dem, giver lige så meget orange lys når man blinker, og ser super godt ud! :)


5. mar 2005, 04:47
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 1 indlæg ] 

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Designed by ST Software for PTF.
Danish translation & support by Olympus DK Team